Red Barnet Ungdom
Lokalforeninger
Events
Det sker
 
Asyl Integration Anti-mobning

Fakta om at bo på et asylcenter

 
Børnene
Som du sikkert har bemærket i den offentlige debat kan det være rigtig hårdt at bo på et asylcenter. Det kan også være svært og ensformigt at være barn på et asylcenter. Derfor er det nogle ting du skal være opmærksom på mht. børnene du møder, stedet du er på, og hvordan du selv reagerer på mødet med asylverdenen.

De fleste børn går i centerets interne Røde Kors-vuggestue/børnehave/fritidsklub sammen med andre asylbørn og bor ofte i 1-2 værelser pr. familie. Nogle asylbørn går i en dansk folkeskole, resten går i asylcenterskole. Flere af børnene tilbringer det meste af deres barndom i asylsystemet, hvor de ofte lever en nomade tilværelse, da de flytter rundt fra asylcenter til asylcenter alt afhængig af, hvor de er i ansøgningsprocessen. Nogle flytter også fra land til land og derfor kan nogle af børnene også tale en blanding af dansk, norsk, svensk og tysk. De er fanget mellem hjemland og asylland og kan føle sig rodløse. Et asylcenter er også en meget speciel form for institution, hvor mange forskellige nationaliteter er samlet på et sted, hvilket i sig selv kan være en kilde til konflikter eller mobning.
 
Asylbørnene lever i en meget vanskelig familiemæssig situation, hvor de hverken ved hvad der skal ske med dem, deres forældre eller hvor de skal bo. Nogle børn oplever, at deres forældre er hårdt plagede af traumatiske oplevelser, at de bliver stressede eller depressive. For flere forældre kan det være svært i deres nuværende situation at magte rollen som forældre, hvilket vil sige, at der er flere børn som oplever, at de bliver svigtet. Forældrene kan have svært ved at finde overskud til at lege eller tage med ud og se deres børn spille fodbold.
 
Børnene har derfor brug for nogen, der som os kommer udefra og giver dem muligheder for at udfolde sig, opleve noget, og være noget andet end ”bare” asylbørn.
Red Barnet     Red Barnet Ungdom      Rosenørns Allé 12     1634 Kbh. V     Tlf: 35 24 85 42      Mobil: 50 56 44 28     redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk