Red Barnet Ungdom
Lokalforeninger
Events
Det sker
 
Asyl Integration Anti-mobning

UNG2400 – et rollemodelprojekt

UNG2400 er et rollemodelprojekt for unge mellem 15 og 22 år i København. I projektet tilbydes 10 unge et halvt års uddannelsesforløb, der hjælper dem til at agere rollemodeller for andre børn og unge.

Efter uddannelsesforløbet besøger rollemodellerne skoler, klubber, biblioteker og foreninger og inspirerer såvel børn og unge som voksne med deres personlige fortællinger. Alle rollemodellerne berører dét at være ung i Danmark i deres foredrag, og kommer ind på forskellige temaer som fx generthed, usikkerhed, mobning, fordomme i samfundet og uddannelse. Rollemodellerne rådgiver også børn og unge igennem en ung til ung - rådgivning.

Er du den nye rollemodel?
Vil du gennemgå en uddannelse til rollemodel? Vil du inspirere andre børn og unge? Vil du bruge dit potentiale og gøre en forskel? Er du interesseret i nye venskaber og sjove oplevelser - så er du måske den rollemodel vi er på udkig efter. Vi forventer at starte et nyt hold op i marts 2009.
Som rollemodel får du et gratis uddannelsesforløb, hvor du modtager undervisning i præsentationsteknik, får besøg af gæsteundervisere (musikere, forfattere m.m.) og deltager i ekskursioner og ture. Uddannelsesforløbet kan du bruge i forhold til jobsamtaler, eksamener, foredrag på skoler, og såvel personlig som faglig udvikling.

Frivillig i den koordinerende gruppe bag UNG2400
Som frivillig bliver det din opgave at hjælpe til med at hverve nye rollemodeller og at støtte rollemodellerne i deres foredrag. Læs mere om mulighederne for at blive frivillig i en koordinerende frivilliggruppe bag projekt UNG2400 her.
 
Kontakt
Er du interesseret i at blive rollemodel eller frivillig i UNG2400? - så kontakt Katrine Friis på tlf.: 35 24 85 42 eller via mail katrinefriis@redbarnetungdom.dk
 
 
Du kan også gå ind på UNG2400's hjemmeside www.ung2400.dk og læse mere.

 
 

Kontakt

Katrine Friis
Tlf. 35 24 85 42
katrinefriis@redbarnetungdom.dk

 

 
Red Barnet     Red Barnet Ungdom      Rosenørns Allé 12     1634 Kbh. V     Tlf: 35 24 85 42      Mobil: 51 64 98 29     redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk