Red Barnet Ungdom
Lokalforeninger
Events
Det sker
 
Asyl Integration Anti-mobning

Det Internationale udvalg

Red Barnet Ungdom laver internationale projekter gennem samarbejde med andre unge frivillige i de lande, vi arbejder i.
Red Barnet Ungdoms internationale arbejde sigter mod at promovere børns rettigheder og kendskabet til dem i international sammenhæng. Til dette formål finder vi samarbejdet med ungdomsorganisationer i andre lande essentielt, da vi har brug for deres hjælp til i deres lande at identificere problemer og anskueliggøre, hvilke konkrete tiltag vi kan generere i vores arbejde for børns rettigheder internationalt.

De projekter, vi laver sammen, er med til at kapacitetsopbygge disse unge frivillige, så de kan blive endnu bedre til at gøre en indsats for børn og unges rettigheder i de samfund, de er en del af. Vi tror på, at en aktiv involvering og deltagelse fra de unges side vil give dem et andet tilhørsforhold og interesse for deres samfund og rettigheder, og at de her igennem vil opbygge kompetencer, som kan være af stor betydning for de unge.

Vi idéudvikler og planlægger i fællesskab – vi tror på, at Red Barnet Ungdoms tilgang til arbejdet med børn og unges rettigheder også kan bidrage med noget i en international sammenhæng, men er samtidig bevidste om, at børn og unge i udviklingslandene har et andet kendskab og en anden adgang til deres lokalsamfund, som giver dem en særlig styrke.

Den egentlige implementering – ’udførelse’ af projekterne – står vores partner altså for. Red Barnet Ungdom har (derfor) ikke en volontørordning. Det vil sige, at vi ikke sender unge danskere ud for at være frivillige i et af de lande, vi arbejder i.
Det internationale projektarbejde i Red Barnet Ungdom foregår altså hovedsageligt i Danmark, men med god og tæt kontakt til vores partnere i udviklingslandene, og med lejlighedsvise partnerskabsbesøg og fælles afholdelse af seminarer.

I det internationale program arbejdes der aktivt for: 

  • At give børn en konkret oplevelse af og viden om børn verden udenfor. Dette for at skabe gensidig forståelse og tolerance mellem børn, samt få dem til at reflektere over deres egen kultur og baggrund 
  • At promovere børns rettigheder og kendskab til dem i en national og international sammenhæng. 
  • At styrke unge frivilliges inddragelse i arbejdet med og for børn. Gennem kapacitetsopbygning af frivillige samt organisationsudvikling. 
  • At opbygge internationale partnerskaber med andre organisationer der arbejder med og for børn og unge.

Indtil det Internationale Program har vokset sig større og stærkere i form af erfaring, erfaringslagring, procedurer for vidensdeling samt menneskelige ressourcer, finder vi det hensigtsmæssigt at mainstreame projekterne ad fire strenge. 
 
Dette gøres gennem: 

  • "En verden udenfor - dialog i børnehøjde", kulturudveksling
  • "Informatørkorps", børnekonventionsaktivisme
  •  Learning-by-doing, kapacitetsopbygning, organisationsudvikling
  •  Ung til ung partnerskab
  •  Børn og unges aktive deltagelse, fortalervirksomhed og folkelig forankring
     vil være gennemgående indsatsområde
 
 

Kontakt
Programleder
Maise Johansen
Tlf.: 26 82 04 44
maise@redbarnetungdom.dk

 

 
 


 
Red Barnet     Red Barnet Ungdom      Rosenørns Allé 12     1634 Kbh. V     Tlf: 35 24 85 42      Mobil: 50 56 44 28     redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk