Red Barnet Ungdom
Lokalforeninger
Events
Det sker
 
Asyl Integration Anti-mobning

Mellemøsten

RBUs aktiviteter i MENA–regionen
Mellemøsten og Nordafrika (MENA) er et af verdens brændpunkter, hvor krig, flugt, mangel på både uddannelse og overholdelse af menneskerettighederne, herunder børnekonventionen, er virkeligheden for mange af regionens børn.

Udsatte børn og unge har brug for nogen til at være talerør for dem, så deres stemmer høres og deres rettigheder overholdes.

Red Barnet Ungdom ønsker med sit frivillige arbejde både at være fortalere for børn og unges rettigheder og også at oplyse børn og unge i regionen om deres rettigheder.

Målet med det er, at skabe en større bevidsthed hos dem om retten til at ytre sig og blive hørt. For det vil kunne skabe grobund for børn og unges aktive engagement i samfundsudviklingen i deres del af verden.

Vi mener, det er vigtigt, at børn og unge får en større indsigt i andre kulturelle baggrunde end deres egen. Det er både vigtigt at danske børn og unge at få et indblik i mellemøstlige børn og unges hverdag og kultur, og det er vigtigt at mellemøstlige børn får et indblik i en anden kultur og verden end deres egen.

Vi håber, at vores engagement i MENA-regionen kan bidrage til at børn og unge i fremtiden vil være mere aktive i det samfund de er en del af, og at det vil mindske ufrugtbare kulturelle fordomme.

I øjeblikket er RBU ved at starte projekter op i henholdsvis Libanon, Egypten og Jordan

Red Barnet     Red Barnet Ungdom      Rosenørns Allé 12     1634 Kbh. V     Tlf: 35 24 85 42      Mobil: 50 56 44 28     redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk